Baby- og børnebehandling

Zoneterapi til de allermindste – med ro, tryghed og omsorg

Hvad er babyzoneterapi?

Babyzoneterapi er en blid og nænsom behandling, hvor jeg bruger tryk og massage under barnets fødder for at støtte kroppen i at finde balance.
Behandlingen virker beroligende på nervesystemet og kan give baby ro og velvære – både under og efter.

Bemærk: Jeg anbefaler altid, at du først taler med din læge eller sundhedsplejerske for at få afklaret årsagen til dit barns ubehag. Zoneterapi kan derefter være et trygt og naturligt supplement.

Hvornår kan zoneterapi være en hjælp?

Jeg behandler ofte babyer og små børn med:

Stress fra en svær eller hurtig start på livet

Mavekneb og forstoppelse

Hovedpine eller spændinger i nakken

Uro – både dag og nat

Skrigeture og generel utilpashed

Øreproblemer og slim i luftvejene

Hvordan reagerer babyer?

Hver baby reagerer forskelligt. Nogle bliver rolige og afslappede, andre kan græde under behandlingen – begge dele er helt normalt.
Baby kan være i mors eller fars arme og må gerne ammes undervejs.

Efter behandlingen sover mange babyer dybt i 2–3 timer. Jeg tilpasser altid behandlingen til barnet og presser aldrig for at opnå et bestemt resultat.

Hvor foregår behandlingen?

Du kan vælge at få behandlingen:

Hjemme hos jer – jeg kører gerne ud, hvis det passer jer bedre (tillæg på 300 kr.)

I min hyggelige klinik i Silkeborg midtby

Hvad kan du forvente af effekten?

De fleste forældre oplever:

  • Mere ro og bedre søvn
  • Ændret afføring (fx grøn – som en del af udrensning)
  • Mere tørst og færre spændinger i kroppen
  • Afspændte hænder og større velbehag

Efter første behandling kan der komme en kort forværring i symptomer – det er kroppens naturlige reaktion og fortager sig som regel hurtigt. Med de næste behandlinger vil barnet gradvist blive mere tilpas, og symptomerne aftage.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Erfaringen viser, at 3–5 behandlinger ofte er passende.
Jeg behandler med 1–2 dages mellemrum – alt afhænger af jeres barn og situationen.
Behandlingen varer som regel 10–25 minutter.

Hvis zoneterapien ikke virker?

Nogle gange sidder spændingen hos mor.
Jeg tilbyder derfor også behandling af mor med baby på maven – og ser ofte, at når mor falder til ro, gør baby det samme. Det er en smuk og enkel sammenhæng, som jeg har set virke igen og igen.

Hvordan foregår behandlingen?

Vi starter med en kort samtale om jeres behov.
Jeg skaber først kontakt med baby ved blidt at lægge hænderne under lænden – så vi lærer hinanden at kende.
Behandlingen foregår roligt og nænsomt med tryk under fødderne og evt. på enkelte punkter på kroppen, afhængig af hvad jeg vurderer, der er brug for.

Nogle babyer får afføring under behandlingen – andre bliver trætte.
Vi slutter af med, at jeg viser jer, hvad I selv kan gøre derhjemme. Det er også muligt at filme under behandlingen, så I kan bruge teknikkerne selv senere.

Behandlingen kan gives mens baby ligger på briksen – eller i mor eller fars arme, hvis det føles tryggere.

Sådan bestiller du tid

  • Hjemmebehandling:
    Send en sms til 22903054 – så ringer jeg dig op og finder en tid, der passer jer.
  • Klinikbehandling i Silkeborg:
    Book online her på hjemmesiden.

OBS:
Der er et tillæg på 300 kr. ved hjemmebehandling.

Har du spørgsmål, så sms mig gerne – så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
📱 Tlf.: 22903054